18. marts 2010     |
 
Book et arrangement

Vi har mange års erfaring i at arrangere bueskydning for firmaer, skoler og private, f.eks i forbindelse med kurser, polterabend, julefrokost eller firmaskovtur. Arrangementerne finder sted på vores indendørs skydebaner i kælderen under Lyngby Svømmehal. I skal ind ad hovedindgangen og så til venstre og derefter til højre ned i kælderen, hvor instruktøren venter jer.

 

Arrangementerne afholdes af nogle af vores erfarne medlemmer på frivilligt basis.  Det er en god idé at kontakte os i god tid. Det gør det nemmere at skaffe instruktør og at reservere skydebanen på det tidspunkt, i ønsker at komme. Vær også opmærksom på, at den faste træning begynder kl. 17 på alle hverdage undtagen fredag, så er skydebanerne optagede. Det betyder, at arrangementer på de dage skal begynde senest kl. 15. Se seniorafdelingens og ungdomsafdelingens træningstider

 

Alkohol og bueskydning er ikke foreneligt. Vi afviser berusede gæster, men I er velkomne til at drikke den første genstand i Lyngby Stadions cafeteria efter skydningen.

 

Det koster 150 kr. pr deltager, dog minimum 1.200 kr. For dette beløb får i bueskydning i op til 1,5 time, og vi har alt nødvendigt udstyr. Programmet vil bestå i introduktion, instruktion, indøvning og små konkurrencer.

 

Se hvornår vi er ledige i kalenderen til højre her på siden og send en email til arrangement@bueskydning.dk med information om, hvornår I kunne tænke jer et arrangement, og hvor mange der skal deltage.

 

Arrangementskalender
21-03-2010 14:00 21-03-2010 16:00 skolearrangement v. jørgen e. c.

Month view  Week view  List view  

© 2007 Lyngby Bueskyttelaug   |  Om beskyttelse af private oplysninger  |  Vilkår for anvendelse